Islynene ved Skjern Å

Tekst og foto: Carsten Rohde

Søndag den 30. august have juniorteamet arrangeret en fisketur for Islynene til Skjern Å.

Frederik Iversen og Senja Furbo Hansen, det absolut mest frygtede par blandt vestjyske laks viste, hvordan man fisker effektivt med spin i Skjern Å. Fisketeknik, kast fluer og så videre blev gennemgået efter behov.

Det skulle blive en af de helt gode fisketure. Vejret var perfekt og Skjern Å leverende i den grad varen.

Vi havde lidt mandefald på juniorsiden, blandt andet fordi Islynene endnu engang har leveret en elev på Aalestrup Naturefterskole (ANE). Magnus er startet på startet på fiskelinjen i år. Han er allerede begyndt at tømme Lerkenfeldt Å for havørreder. Oliver var elev på fiskelinjen sidste år. De næste par år er der et par juniorer mere, der har planer om at tage et skoleår der.

Vi mødtes ved Albæk Bro kl. 10.00, hvor grej og tips blev delt af Frederik og Senja. Juniorerne og Andes gik med Frederik og Senja, men Torben Thinggaard og jeg tog turen nedstrøms med fluen.

Jeppe Laursen lagde hårdt ud med tre gedder. Det var nu ikke det eneste der blev set. Flere laks var på træk. Enkelt laks valgte også at springe ud af vandet.

Torben var den første der fik laks på land. Han fik en stålblank hidsig grilse på 65 cm på sin verdensberømte flue. Den blev fightet og genudsat med det samme. Dejlig start på dagen.

Efter en velfortjent pause. Gik Senja til åen. På en netop hjemmelavet kondomspinner fik hun en dejlig stor laks på anslået 95 cm. Jeppe Laursen og Christian løb hurtigt hen til hende for at hjælpe.

Efter et hurtigt foto blev laksen genudsat. Laksen var taget på en hjemmedesignet kondomspinner.

Senja overlod sin spinnestang til Christian, og hun guidede ham kyndigt gennem svinget. En laks viste sig, og han kastede til den. Laksen klappede med det samme til, og en rigtig god fight fandt sted. Det viste sig at være en flot, finneklippet hanlaks på 85 cm. Laksen blev behandlet nænsomt, da den skulle genudsættes. Kvoten for laks over 75 cm er for længst opbrugt.

Hvor var han stolt knægten. Hans første laks. Jeg (faren) var også meget meget stolt og glad. Juniorteamet var også helt i skyerne. Det var det bedste, der kunne ske. En junior, der får sin første laks på eget fiskevand.

Tidsplanen røg helt i hegnet, da vi havde set mange laks og der var kommet hele tre laks på ”på land”. Det havde en dejlig eftermiddag og aften.

Vi glæder os allerede til weekenden 18. – 20. september, hvor vi skal på en ”Fed fiskeferie på forrygende Fyn”. Tilmeldingen sker via juniorernes facebookgruppe (tilmelding senest 7. september).

Det skal fra juniorteamet lyde en rigtig stor tak til Frederik og Senja. Vi er rigtig glade for at I valgte at bruge en søndag på vores juniorer.

Juniorteamet

Anders, Torben og Carsten

loading