Formandens beretning til generalforsamlingen i Lystfiskerforeningen af 2026 den 11/1 2026.

Status på fiskeri og foreningen.

Karup Å

Sæsonen ved Karup Å blev rigtig god. Der blev fanget ikke mindre end 1160 havørreder. Der var mange flotte og tidlige majspringere. Juli måned blev den bedste måned med 440 havørreder.

Af fangsterne blev 40% genudsat. Gennemsnitsvægten på de hjemtagne havørreder var 2,6 kg. Den største havørred vejede 8,3 kg.

Karup Å udmærker sig ved, at fangsterne, og bestanden af fisk i åen, udelukkende beror på vandpleje, etablering og vedligehold af gydepladser og vildfiskenes naturlige gydning og opvækst, som vilde fisk i naturen.

Karup Å viser vejen frem. Der foregår et beundringsværdig og stort stykke vandpleje, som giver formidable og flotte resultater. Samtidig sikres det, at vildfiskenes ikke mister deres gener og egenskaber, men beholder styrke og livskraft – og ikke svækkes ved en sammenblanding med avlsfisk, klækket i grundvand og opvokset og opfodret i kar.

Den form for avl og fiskepleje er i mine øjne, fremtiden. Vi skal satse på at nedlægge kunstig fiskeavl, og bruge kræfterne på vandpleje og naturlig opvækst.

En stor ros til Ivan Andersen fra Karup Å Sammenslutningen og til alle frivillige vandplejefolk, der slider for de vilde laksefisk og for alle de lystfiskere, der nyder godt af deres arbejde.

En stor tak skal lyde til Erik Jønsson, Leo Hestbech fra vores forening, der tager hånd om mange af foreningens vandplejeforpligtigelser ved Karup Å. 

Storåen

Ved Storåen blev der i 2025, trods restriktioner og varmelukning, fanget 852 laks og 280 havørreder. Ved Bur fangede medlemmer af vores forening 40 laks. Den største målte 108 cm. og blev 7/8 fanget af Bjarne Nielsen på flue.

Ved premieren i 2025 brillerede Storåen som den vestjyske lakseå, hvor der blev fanget mest. På premieredagen blev der fanget 18 laks og på de første fem dage 65 laks med fisk op til 110 cm. Faktisk blev der fanget så mange laks, at kvoten for storlaks var lukket i anden tidsperiode af kvoten.

Fiskeristyrelsen meddelte på baggrund af en anbefaling fra DTU, at kvoten for storlaks lukkede den 16. juni. Begrundelsen var, at DTU anså alle laks i Danmark som ”et samlet hele”, der skulle beskyttes. Altså alle over en kam princippet.

Ved Storåen har man, som ved Karup Å, stoppet udsætning og kunstig fiskeavl. Her bygger man på vandpleje og optimering af åens vilde laksebestand, under naturlige forhold.

Selv stillede jeg mig tvivlende i 2017, da sammenslutningen stoppede udsætningerne, men jeg må sig, at min tvivl blev gjort til skamme. Å-systemet har udviklet til et af de bedste, danske laksevandløb. Og som Karup Å bevist, at det er naturen vi lystfiskere skal satse på. Ved Storåen er det Torben Thinggaard og vandplejegruppen Stenbidderne, der knokler for den naturlige ”fiskeavl”. Stor ros til dem. Tænk sig hvilke resultater Storåen ville kunne fremvise som laksevand, hvis spærringen, elkraftværket ved Holstebro og elkraftsøen blev nedlagt og fisk og fauna fik fri passage til hele Storåsystemet? Det kunne være spændende at opleve.

Hvad angår vandløbsrestaurering ved Storå-systemet, så arbejdes der i øjeblikket på et større projekt ved Storåens sideløb, Råsted Lilleå, der også indbefatter de fiskestrækninger Lystfiskerforeningen af 1926 har lejet. Det er et projekt, som både myndighederne, sammenslutningen og vor eget Råsted Lilleå udvalg er inddraget i, og som vi nok kommer til at høre mere om i år.

Jeg vil gerne takke Flemming Rose og Carsten Keis for det arbejde de lægger for foreningen ved Storåen. Det har stor betydning for foreningen.

Skjern Å

I 2026 fik Skjern Å, trods en estimeret bestand på 2700 laks, ikke tildelt nogen kvote. Under normale omstændigheder vil en bæredygtig kvote være på 10% af estimatet – altså i dette tilfælde 270 laks. Men DTU anbefalede Fiskeristyrelsen at lukke helt ned for kvoten, måske fordi de sammenligner med nylige rekordår og ikke iagttager de historiske fakta.

Sammenslutningen ved Skjern Å var orienteret om nedlukningen i forvejen, hvilket sammenslutningens medlemmer desværre ikke var orientere om.

Fiskestoppet og indførelse af catch and release, førte til manglende interesse for lystfiskeri og vildlaks. Lystfiskere og lystfiskerturister udeblev fra åen.

Jeg havde advaret både Skjern Å Sammenslutningen, Ringkøbing Skjern Kommune og DTU om at en nedlukning ville gå stærkt ud over lystfiskerforeninger, lokalsamfund, turisme og vildlaks. Det kom desværre til at holde stik. Vi har i 2025 set en nedgang i salget af fiskekort i Skjern Enge på 27%. Ved Borris har nedgangen været på 40%. Det lokale forretningsliv er ramt og foreninger har mistet medlemmer.

Vores forening gik heller ikke ramt forbi, vi mistede mange medlemmer i starten af året. Mange meldte sig ud, grundet reglerne ved Skjern Å og forbud mod hjemtagning. Både havørreder, laks og stalling var fredet, så der var ikke meget at fiske efter…

Heldigvis havde vi ventelisten, og det er lykkedes at samle lidt flere op her sidst på året. Så vi klarer skærene. Hvor mange medlemmer vi bliver i år, ved vi først i februar, når vi ser hvor mange, der betaler kontingentet. Men den seneste tid er der kommet en del indmeldelser fra Sjælland, Fyn og udlandet, og jeg er meget fortrøstningsfuld.

Omkring kvotestoppet, så presser jeg på hos DTU, så vi ikke skal stå i samme situation igen i år. Det er ikke rimeligt, hverken over for lystfiskere, lokalsamfund eller vildlaks.

Samtidig, så blev der fanget rigtig mange laks, sidste år, da fiskeriet endelig kom i gang. Det kan man forvisse sig om, hvis man besøger fangstjournalen. 842 laks er der fanget i Skjern Å. Et meget stort antal er fanget af medlemmer af vor forening. Den største på 113 cm. blev fanget af Jonas Thykjær Poulsen.

 Derforuden var der her i vinter et forrygende elfiskeri. Nogen har måske set videoer fra fiskeriet, hvor op til 10 laks var ude af vandet inden for få sekunder.

Vi skal passe på med ikke at gå i panik. Laksebestanden og laksefiskeriet har historisk altid gået op og ned. Vi er heldigvis ikke ramt af de samme problemer som i Norge, så vi skal passe på ikke at være for pessimistiske. Der kan være flere grunde til en senere opgang og til, at der er færre laks på det yderste af åen. Dels har vi klimaændringer, der kan påvirke laksenes vandringsmønster, opvækst og tidspunktet for opgang. Dels har vi de senere år set, at laksen i Skjern Å trækker højere og højere op i vandsystemet året igennem. Med en mindre vandføring i Dalgaskanalen, og med åbning af Karstoft Å, Brande Å, og i 2026 Omme Å og nedlæggelse af Forvirringen, så er det klart, at laksene fordeler sig i et større område. Det skal vi kun være glade for, for det baner vejen for nye gydepladser og flere vildlaks i vandsystemet.

Ved Skjern Å sker der også meget på vandplejeområdet, hvor Steen Jørgen Mortensen og vandplejegruppen Spidserne, er aktive og skaber nye gydepladser for laks og havørreder i mange små vandløb.

I vor forening stod Verner Mortensen i 2025 for et vandplejeprojekt i hans barndoms bæk i Bjølbøl Bæk, der på en strækning blev forsynet med en række nye gydepladser. Spændende at se om havørrederne gyder der, her i vinter? Tak til Verner Mortensen for godt arbejde med vandplejen ved Skjern Å i forening og sammenslutning. Vi kan håbe på, at Skjern Å også på et tidspunkt kan nedlægge den kunstige fiskeavl og vildfiskene klare ærterne selv.

Ved Skjern Å, hvor vi samarbejder med Skjern Å Dalens Lystfiskerforening og Naturstyrelsen, om salg af fiskekort til parternes fiskevand, er salget af det såkaldte fælleskort, et årskort til Borris Fiskeriforenings fiskevand og til Fiskevandet i Skjern Enge, blevet stoppet. Dette grundet, at nogle lystfiskere meldte sig ud af foreningerne, for at sparre penge på enkelt-kontingenter og på medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund. Det er ikke i foreningernes interesse, at lystfiskere vælger at købe årskort eller dagkort for at sparre kontingent. En stærk forening har brug for medlemmer – og medlemmerne har brug for en stærk forening til at administrere fiskevandet og adgangen til det – til en rimelig pris.

Omkring Skjern Å Sammenslutningen og sammenslutningens økonomi, så forholder det sig således, at regnskabet i Skjern Å Sammenslutningen i 2025 udviste et underskud på 68 165 KR. Et underskud, der ser ud til at skyldes, en sammenblanding af foreningen Ålandets Venners økonomi og sammenslutningens betaling af foreningen Ålandets Venners udgifter.

Det fremgår af regnskabet, at Ålandets Venner skulle have bidraget med til SÅS økonomi med 406 700 kr. Det må formodes at være ment på den måde, at SÅS har søgt fonde og at pengene herefter er kanaliseret over i foreningen ÅV.

Ifølge regnskabet har SÅS betalt udgifter for foreningen ÅV. Beløbet andrager sig til 593 585 kr. Heraf er de 100 000 givet i støtte fra SÅS. Der resterer altså 493 585 kr, som SÅS har overført til foreningen ÅV. Trækker man de penge fra, som SÅS har søgt gennem fonde og kanaliseret videre til ÅV, 493 585 kr minus 406 700, vil man finde et underskud på 86 886 kr. Som SÅS åbenbart har dækket af SÅS pengekasse. – Og som er grunden til underskuddet i Skjern Å Sammenslutningen.

Sammenslutningen har ikke være særlig meddelsomme, når jeg har spurgt ind.

Hvad jeg har fået oplyst er, at SÅS har betalt for en brochure trykt til foreningen Ålandet, en udgift på 379 000 kr.

Hvad de resterende midler sammenslutningen har overført til foreningen ÅV, et beløb på 215 00 kr. er brugt til eller dækker over, har det ikke været muligt at få oplyst hos sammenslutningens kasserer eller formand. I regnskabet dækkes med et ord ”udgifter”.

Lodsejerne

Ellers kan jeg melde om alt vel i foreningen. Vi har et godt forhold til lodsejerne, der har været indkaldt til lodsejermiddag og som hver især, som vanligt, har fået en beskeden julekurv. Tak til Svend, Erik, Tonni, Flemming, Per, Verner og Jesper der kørte rund til alle lodsejerne i december.

Festival og jubilæum

Til maj holder foreningen som bekendt festival og jubilæum. Tonni og Jønne er tovholdere på arbejdet med aktører, events, program, jubilæum og jubilæumsmiddag. I festivaludvalget sidder også Jan Erik Windslev og Rene Sjørup . Det bliver en spændende weekend, når vi skal fejre foreningens 100 års jubilæum og holde festival. Tonni og Jønne kan under eventuelt måske lokkes til at fortælle mere om arrangementet. Spændende bliver det med sækkepibeorkester, fluekastere, foredrag, fluebinding og meget mere. Forhåbentlig vil mange af foreningens medlemmer, og andre danske lystfiskere, bakke op om arrangementerne og møde op

Bestyrelsen har afsat 140 000 kr. af foreningens formue til jubilæet og til et skrift om foreningens spændende historie, som jeg arbejder på, at vi kan udgive i år. Dette skal ses i lyset af foreningens gode økonomi og formue, og at vores jubilæum har været 100 år undervejs.

Økonomi

Tonni vil om lidt fortælle om foreningens økonomi, som han styrer dygtigt og med fast hånd. Om regnskabet for 2025 og budgetet for 2026.

Stor tak til Tonni for det store frivillige arbejde han yder og lægger i foreningen med økonomi, festival og jubilæum.

Fremtiden

Mit håb for fremtiden er, at foreningen vil forsætte den gode udvikling og den ånd, der har været i foreningen i 100 år. At den må blive 100 år til.

Men vi må også se i øjnene, at det kræver folk ved roret, i bestyrelsen, i det frivillige arbejde, der har tid, lyst og evner til at drive værket videre. Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ser nye og yngre mennesker, der er villige til at overtage. Så jeg håber yngre kræfter, der brænder for foreningen og fremtiden, vil melde sig under fanerne.

Jeg håber alle foreningens medlemmer vil få en god og givende fiskesæson med mange dejlige oplevelser i naturen, ved fiskevandene i 2026.

Nils Svalebøg

Formand, Lystfiskerforeningen af 1926