Generalforsamling nummer 100
En historisk begivenhed
Trods hård frost og vinterlige veje have mange medlemmer af Lystfiskerforeningen fundet frem til Lystfiskerforeningen af 1926’s generalforsamling nummer 100, der foregik i Den Gamle Skole i Skarrild. Og so nok må betegnes som en historisk begivenhed.
Generalforsamlingen forløb i god ro og orden med Carsten Keis Fomsgaard, som dirigent. Formanden, Nils Svalebøg aflagde beretning, som efterfulgtes af en flot præsentation af regnskabet og budgettet ved Tonni Kjær Jensen. Regnskabet udviste et flot overskud og omkring budgettet blev det forklaret, hvordan foreningen kan fastholde det rimelige kontingent og samtidig afholde festival og jubilæum i 2026.
Omkring bestyrelsen og bestyrelsesposter, så var der genvalg til alle. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med samme fordeling af poster som i 2025.
Under punktet eventuelt gav Erik Jønsson en fin og fyldestgørende orientering om status på Skjern Å Lystfiskerfestival og foreningens 100 års jubilæumsfejring til maj.
Susanne Damgaard udtrak, blandt foreningens frivillige, den heldige vinder at et års gratis medlemskab af foreningen. Det blev vundet af Frank Jensen fra Odense, der altid er flittig som frivillige, og derfor havde mange lodder i posen.

