En lille julehilsen fra festivaludvalget i Lystfiskerforeningen af 1926

Foruden dine snarlige julegaver, kan du i 2026 glæde dig til en spændende Skjern Å Lystfiskerfestival, med masser af gode oplevelser.
Vi kan afsløre, at festivalen blandt andet får besøg af Bue Poulsen, der er certificeret enhånds-kasteinstruktør, første europæer og nummer to i verden, med certificering som tohånds-mastercasting instruktør ved Fly Fishers International. Bue Poulsen, der tilbringer mere end tre uger ved Skjern Å, hvert år, vil på Skjern Å Lystfiskerfestival demonstrere sine evner, og få dig til at tænke ud af boksen, når han tager dig med på en tur langs Skjern Å. Her vil han forklare, hvordan han bruger grundreglerne i fluekastet, til at overkomme udfordringerne langs åen.
Du kan læse mere om Bue Pedersen på hans hjemmeside: www.castingreflections.com
Festivalen får også besøg af lystfiskeren Frank Sjøgreen, der af nogle vil være kendt fra det midtjyske tv-program Fangstgaranti, der løb over skærmen i 2012, som skribent på Fiskeavisen samt fra Youtube kanalen: Frankfisker og fra hjemmesiden www.frankfisker.dk.
Frank Sjøgreen vil under festivalen være til stede ved Højkilde Fiskesø, hvor festivalens gæster kan låne og prøve fiskegrej, udlånt af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Derforuden vil Frank Sjøgreen under festivalen holde to foredrag. Den ene: ”Et helt lystfiskerliv” er en fortælling om, hvordan man kan lykkes med at fiske gennem hele livet, fra barn, gennem skolelivet, når man har kæreste, når man får børn, når arbejdet presser, når man bliver gammel.
Det andet foredrag hedder og handler om: ”Fiskeri og natur”. Vi lever I en tid, hvor vi jævnligt hører om manglende fisk, iltsvind, skarv, forurening og overfiskeri. Men, I stedet for at græde over spildt mælk, kan et forsigtigt, optimistisk blik, åbne øjnene for et fantastisk fiskeri mange steder, og også åbne øjnene for andre arter. Det fortæller Frank Sjøgreen tilhørerne om.
Et af de festlige indslag på Skjern Å Lystfiskerfestival finder sted lørdag den 23/5, hvor festivalen får besøg af et ægte dansk sækkepibeband, nemlig Aalborg Pipe Band, der tager turen til Skarrild fra det Nordjyske højland. Aalborg Pipe Band, der har mere end 20 år på bagen, vil fylde festivalpladsen traditionelt skotsk sækkepibemusik, men også dansk musik, spillet på ægte, skotske highland bagpipes, akkompagneret af skotske snare drums og stortrommer. Musikerne er naturligvis iklædt skotsk highland uniform, der består af kilt, hat og lange strømper.
Du kan læse mere om Aalborg Pipe Band på hjemmesiden www.aalborgpipeband.dk
Der er altså noget at glæde sig til, så husk at sætte X i kalenderen den 23 og 24 maj 2026, hvor Lystfiskerforeningen af 1926 holder festival og fejrer foreningens 100 års jubilæum.
Du kan følge Skjern Å Lystfiskerfestival og læse mere om de forskellige aktører og udstillere på www.lystfisker-festival.dk
Har du lyst til at at deltage i festivalen som aktør eller udstiller, så kontakt Tonni Kjær Jensen: jensentonnikjaer@gmail.com
God jul og godt nytår
Festivaludvalget i Lystfiskerforeningen af 1926