Karup Å Konkurrence 2015

karup

I år er det 15. gang, der afholdes Karup Å konkurrence. Gennem årene er der på denne måde samlet omkring kr. 2.000.000 ind til glæde for Karup Å-havørreden.

I nogle år gik overskuddet fra konkurrencen udelukkende til opdræt, men siden Trevad Ørredpark blev nedlagt, er overskuddet fra konkurrencen gået ubeskåret til at etablering af nye gydebanker.

Som lystfiskere ved Karup Å, har vi denne fantastiske mulighed for at være med til at forbedre fiskeriet og rette op på fortidens synder.
Rovfiskeri, forurening, åregulering og spærringer i sideløbene er blot nogle af de ting, der har gjort livet svært for Danmark bedste havørredbestand.
Ved at deltage i konkurrencen, og betale bidrag for et deltagerbevis, støtter du Karup Å-havørreden med mindst kr. 250,00 kr.

Det går fremad, og I fællesskab er vi stærke ved Karup Å.

Deltagerbevis til konkurrencen kan købes via Karup Å Sammenslutningens hjemmeside