Foredrag med Henrik Mortensen

HM4_9250

Det er lykkedes Lystfiskerforeningen af 1926 at få den legendariske danske fluefisker, forfatter, fiskeguide og grejinnovator, Henrik Mortensen til at holde foredrag i Skarrild.

Foredraget finder sted d. 1 april kl 19.00 i Klubhuset på Sønder Ommevej 2 i Skarrild, 6933 Kibæk.

I foredraget i Skarrild, der varer to gange en time med pause undervejs, vil Henrik Mortensen fortælle om sit lystfiskerliv, sin start i grejbranchen, om at udvikle grej og om de tanker, der ligger bag udstyret. Det hele krydres med gode historier og billeder fra nær og fjern.

Tilmelding til Nils Mogensen Svalebøg på mail: nils@fluefisker.dk senest en uge før arrangementet.

Der er højst plads til 60 deltagere, og tilmelding foregår efter først til mølle princippet.

Henrik har livslang erfaring i kasteteknik og undervisning i fiskestrategi og laksefiskeri. Indtil nu har han landet mere end 4000 laks på flue – et udtryk for, at hans erfaring og tilgang til fluefiskeriet for alvor virker i praksis. Henrik har siden 1995, i gennemsnit ledet mellem 100 – 150 kurser og seminarer i fluekast og fiskestrategi, over hele verden. I de seneste år har denne undervisnings form dog ændret sig betydeligt, i det individuel undervisning i fluekast og fiskestrategi er blevet mere og mere den fortrukne undervisningsmetode af mange.

Hans spidskompetencer favner bredt indenfor lakse- og havørred fiskeri.

Der findes næppe en messe eller et show i Europa, samt Syd- og Nordamerika, som Henrik ikke har optrådt på og demonstrerede ”Det skandinaviske Speycast” – et kast som Henrik har udviklet i forhold til praktisk fiskeri, og som er blevet et af de mest brugbare fluekast i nutidens fluefiskeri.

Ligeledes har han også været den store forgangsmand i opfindelsen og udbredelsen af skydehovedsystemet som bliver kaldt ”ready-to-go system”, som faktisk hele grejbranchen i dag tilbyder med stor succes i mange varianter.

Efter at have været ansat som designer og udvikler i branchen siden midt i 90’erne, har Henrik valgt at skabe sit eget brand, salmologic – og her er han at finde, når ikke han er ude at undervise eller dyrke vores vidunderlige sport.

Hm Innovation Klitmøllervej 21 7700 Thisted Denmark +45 20407434 hmflyfish@mac.com