Premiere ved Skjern Å

premiere201457

Premieren ved Skjern Å bød på solskin og laks, men måske knap så mange og knap så store laks, som nogle lystfiskere havde forventninger om.

Der blev dog fanget laks mange steder langs åen, blandt andet fik Nikolaj Korsholm en flot blanklaks på 94 centimeter og 7,5 kilo, Jesper Petersen en laks på 90 cm og 6,64 kilo. Claus Thomsen Boe en laks på 87 centimeter og 6 kilo, Johnny Morell en laks på 86 centimeter og 6 kilo, Ole Søndergård Pedersen en laks på 85 centimeter og 6,3 kilo, Lars Åke Møller en laks på 93 cm og 7,7 kilo og Bo Ottosen en laks på 8,5 kilo. Dagens største laks blev fanget af Søren Rasmussen, den målte 100 centimeter og vejede 10,3 kilo.

Lystfiskerforeningen af 1926 indbød som vanligt til morgenkaffe, middagsmad og socialt samvær, hvilket omkring 50 af foreningens medlemmer benyttede sig af. Der var desværre ingen laks til indvejningen klokken 16. Men, blev der ikke fanget mange fisk, føg det til gengæld med gode fiskehistorier.

I Storåen bød dagen på mange fine laksefangster,. Her vejede den største laks 11 kilo

premiere201475