Suppe og fiskehistorier

Regn og blæst. – Det var rigtigt havørredvejr – d. 27 oktober, da Lystfiskerforeningen af 1926 holdt sæson-afslutning på Høgild Møllegaard ved Karup Å.

På kirke-stykket, hvor Erik Jønsson listede rundt, fik en havørred, af særdeles grov karrakter, åen til at gynge. Men, det blev ved det, hugge ville den ikke.

Klokken et var der traditionen tro, suppe med boller. Det var Bjarne Kjær og Verner Mortensen, der stod for den sag. Og knap 20 lystfiskere, fra nær og fjern, slubrede næsten 16 liter suppe i sig, mens de fortalte fiskehistorier og genopfriskede årets fisketurer – med tabte og fangede fisk.

Om få dage får åen fred et stykke tid. – Men, næste forår, når solen skinner og fuglene synger, ses vi igen ude ved vandet. – Og hvem ved, om ikke drømmefisken venter på os?