Verner Mortensen

Verner Mortensen

Verner Mortensen er frivillig guide i Lystfiskerforeningen af 1926, hvor han guider nye medlemmer gratis efter behov. Samtidig er han beskæftiget med natur- og vandpleje i foreningen.

Som lystfisker er Verner Mortensen en erfaren lakse- og havørredfisker, der har masser af Karup Å-havørreder og Skjern Å-laks på samvittigheden. Verner Mortensen fortæller om sig selv:

– jeg har fisket i 50 år. Fiskeriet startede i Gundesbøl Å og senere i Omme Å. Da jeg blev ældre var det Skjern Å ude ved laksetrapperne, der trak.
De sidste 25 år er det laks- og havørredfiskeri med fluestangen jeg har dyrket. Den viden og erfaring jeg har fået, vil jeg gerne give videre. For da jeg startede som knægt, var det erfarne fiskere der lærte mig, hvor fisken var og hvilken agn der var bedst.De positive tilbagemeldinger og den glæde man får, når man har hjulpet en anden lystfisker til et bedre fiskeri – eller sågar til fangst – kan ikke gøres op i penge.

Verner Mortensen: Mail: naturpleje@lf26.dk Tlf: 31 62 73 77