Forrygende fluebinderdag

Af: Børge Erland – Foto: Tonni Kjær Jensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkring tyve medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926 og Silkeborg Fluebinderlaug, var søndag den 10/3 mødt op til Fluebinderdag, med Søren Flarup fra Pro-sportfisher.

Vi startede med at binde en præmiereflue til Skjern Å. Det gik det meste af formiddagen med. Derefter var der middagspause med kaffe, øl, vand samt pølser med brød.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Over middag blev der bundet en rejeflue, med de nye skjold fra PRO, som gjorde at en flue, der lignede en til 5 kr. kom til at ligne en til 100.

Der var en meget god stemning hele vejen rundt. Der var tid til at snakke, og få løst nogle af livets firnurligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 12 årige junior Alexander viste formidable fluebinderevner. Han havde på rekordtid taget instruktionerne til sig og omsat dem til en flue.  Derefter havde han god tid til, at følge slagets gang hos de lidt ældre fluebindere. Det er ikke uden grund, at Alexander deltager ved DM den 23/3 på messen i Kolding.

Vi vil gerne takke Søren, for at han ville afse dagen, sammen med os.