Klar til laksepremieren

Laksepremieren nærmer sig med hastige skridt. Bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926 har travlt med de sidste forberedelser til sæsonen.

Ved Skjern Å blev der i dag opsat 16 nye skilte på de 8 fiskestrækninger ved Albæk Mose, Albæk Bro, Lundenæs og Omme Å, der i år bliver forbeholdt medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926. Skilteholdet bestod af Ole Damgaard, Svend Laursen, Verner Mortensen og Nils Svalebøg.

Længere oppe ad åen havde Erik Jønsson og Leo Hestbech travl med naturpleje. Der blev skåret pil på P1, på Clasonsborgstykket.

Erik Jønsson fandt en Periodes Microcephala nymfe på sin kasket. Hvorefter madpakken og en påskebryg blev indtaget i den lune forårssol.

Fiskevandet er klart, laksen er på vej gennem slusen ved Hvide Sande. – Nu venter vi bare på, at det bliver den 16. april…