Havfiske og hyggetur

Tiden nærner sig for årets havfiske- og hyggetur på Lillebælt med MS Mira 3, der finder sted d. 9 november.

Vi satser på torsk, fladfisk og hyggelige oplevelser. En af de mest effektive fiskemetoder er fiskeri med børsteorm. Lodderne på forfangene skal være tunge, almindeligvis ligger vægten på 125 gram.

Deltagerne mødes på MS Mira 3, som ligger for enden af Havnegade i Middelfart Gamle Havn, kl 8.45. Vi sejler ud klokken 9.00 og foreningen er vært med rundstykker. Kaffe, middagsmad og anden forplejning skal selv deltagerne selv medbringe. Turen varer 6-7 timer.

Deltagerantallet er begrænset til 15-20 stykker, og tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet. Deltagerne må gerne invitere familie, eller andre gæster med på turen, som ikke er medlem af Lystfiskerforeningen af 1926.

Turen koster 250 kr, som afregnes på skibet.

Ligesom sidste år, vil det være muligt at bestille børsteorm på forhånd ved tilmeldingen, som skal ske til Nils Mogensen Svalebøg på mail: nils@lf26.dk eller telefon 21 26 64 54