Lodsejerbesøg

Julen nærmer sig og bestyrelsen har i weekenden været på julegavebesøg hos nogle af vore lodsejere.

Ved Skjern Å, bød Hans jørgen Dahl fra Albæk/Lundenæs Lodsejerforening på varm leverposteg, røget krondyr, marmelade og andre gode sager. Hans Jørgen Dahl havde skudt et krondyr syd for Skarrild og fremviste stolt sine jagttrofæer.

joergen

Hos lodsejer, Jørn Drongstrup Ved Sdr. Felding blev der set på malerier. Det er hans store hobby, som han dyrker meget i perioder. Ellers går han meget op i haven, der er parklignende og gennemskæres af Dalgas-kanalen, som Jørn Drongstrup har lagt i sving og bygget broer over.

drongstrup

Ved Holtum Å tog lodsejer, Torben Thornvig Cristensen imod, og snakken gik, mens datteren malede billeder og moderen skrællede kartofler. Torben Thornvig Christensen oplyste, at har var glad for at Lystfiskerforeningen af 1926 havde lejet hans fiskevand – og at han i hvert fald havde set, at der var blevet fanget en flot bækørred på 45 centimeter på stykket.

thornvig

Derefter gik turen til Omme Å, til lodsejer Nils Mulvad og hustru ved Omvrå. Niels Mulvad er ansat ved Lego og havde lige været på forretningsrejse til USA. Han ynder at spille golf og nyder naturen på ejendommen ved åen, med dyrker dog hverken jagt eller fiskeri. Også han var glad for samarbejdet med Lystfiskerforeningen af 1926.

mulvad

Så blev det tid til at besøge vor nye lodsejer ved Omme Å ved Farre Thomas Iversen og hans hustru Tonny. Utroligt søde mennesker. Ejendommen, der er Thomas Iversens barndomshjem er sat til salg, for Thomas og Tonny vil gerne flytte til Give. Thomas Iversen fortalte om åen, han kunne huske, da den blev rettet ud og har med glæde oplevet, at den blev lagt tilbage i sine gamle sving igen.

farre

Ved Karup Å gik vejen forbi Klaus Bruun ved Koldkur. Han var desværre ikke hjemme, men hustruen fortalte, at åen havde været godt besøgt hele sommeren, og at de var glade for at leje ud til Lystfiskerforeningen af 1926.

bruun

Weekendens sidste besøg var hos gårdejer Jens Åge Jensen på Høgild Møllegård. Her var der kaffe og kage. Jens Åge Nielsen havde interesseret fulgt med i etableringen af de nye gydebanker i åen og i elfiskeriet. Jens Åge Jensen så fem havørreder blive fanget, den ene, der blev taget lidt opstrøms broen, var en kæmpestor hanfisk. Desværre kunne Jens Åge Nielsen også berette om, at han havde observeret store flokke af fiskehejrer fra en nærliggende hejrekoloni.

jensaage