Spændende foredrag i vente
Sammenslutningen ved Storåen inviterer forenings medlemmer under sammenslutningen til en aften med tre spændende foredrag om fisk og forskning.
Den kendte biolog Finn Sivebæk fra DTU AQUA, der i mange år har beskæftiget sig med den danske vildlaks og udviklingen af laksebestandene, vil fortælle om, ørred og laks i Storåen – nu og i fremtiden. – Vil vi have større og stærkere bestande – og hvordan får vi det?
Biologen Daniel Lindvig fra Herning Kommune, der blandt andet har stået for at lægge Karstoft Å tilbage i de gamle folder ved Skarrildhus og give vildlaksene adgang til de gale gydepladser, vil fortælle om, hvordan vi i samarbejde kan genskabe ørred- lakse- og stallingebestande.
Endelig vil den anerkendte professor, Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua, der er førende inden for områderne dna og genetik, fortælle om, hvordan genetikken påvirker lakse- og ørredbestanden i Storåen.
Foredragene finder sted tirsdag den 12. marts kl. 19:00
i Frøjk Fiskepark, Banetoften 74, 7500 Holstebro.
Alle foreningsmedlemmer under lystfiskerforeningerne i Sammenslutningen ved Storåen er velkomne. – Altså også medlemmer af Lystfiskerforeningen af 1926, der her får en enestående chance for et indblik i laksefiskenes verden.