Storslået Lilleå

10

Det blev en helt fantastisk dag, da gamle medlemmer af Struer Sportsfiskerforening holdt “Kend dit fiskevand” dag og viste Råsted Lilleå og Lauthhytten frem for medlemmerne af Lystfiskerforeningen af 1926.

Efter en kop kaffe og friskbagte rundstykker, var der rundtur til fiskevandet. Solen skinnede fra en blå forårshimmel, og å, eng, skov og hede viste sig fra sin bedste og smukkeste side.

Naturen omkring Råsted Lilleå er storlået og åen vidunderlig smuk. Der er i tidens løb fanget endog meget pæne bækørreder i åen og store stallinger.

5

Efter rundvisning, og gode råd til grej og fluer, gik turen tilbage til den hyggelige fiskehytte, Lauthhytten, der med sin indretning emmer af lystfisker-nostalgi og atmosfære. Det gamle grej fortæller lystfiskerhistorie og en afstøbning af en gammel han-laks beretter om, hvor store fisk, der findes i Råsted Lilleå.

Så blev der grillet til den store guldmedalje og serveret, store grillpølser, mens snakken gik om fisk og fluer.

Ole Nielsen afslørede den absolut bedste og mest velfangende flue til fiskene i Råsted Lilleå. Af hensyn til fiskebestanden i åen hemmeligholder vi navnet på fluen…

En stor tak skal lyde til Råsted Lilleå-udvalget for det fine arrangement.

Planlægger du en fisketur til den storslåede Lilleå, har du noget at glæde dig til.

Har du brug for lidt guidning ved åen, står Ole Nielsen gerne til rådighed. Tlf: 61 46 58 17 mail: ohn@os.dk

8