Tyvfiskerfest på heden

DCIM100MEDIA

Af: Nils Mogensen Svalebøg

Jeg har i årets løb haft et par bataljer med internationale tyvfiskere ved Skjern Å, både østeuropæere og hollændere. I dag  kom turen så til et par lokale tyvfiskere.

På vej hjem fra et besøg i Skarrild, slog jeg, for at nyde den smukke natur, vejen forbi en af områdets mindre åer.

Fra shelterpladsen ved åen, steg røgsignaler op, og jeg fik øje på et par lystfiskere, der hyggede sig ved et bål, mens fiskestængerne stod lænet op ad et bord.

Jeg standsede bilen og gik derhen. Der var godt gang i festen kunne jeg se. Bordet var dækket med en gammel fiskekasse, et stort glas levende regnorm og en masse dåsebajere.

Den ene lystfisker var en yngre mand, den anden en ældre, mager, gråhåret og gråskæget mand, uden ret mange pløkker i munden.

– Fanger I noget, spurgte jeg?

– Næ, svarede den yngre mand.

– Nå, det er godt, sagde jeg, for fiskene i åen er fredet og har været det et stykke tid.

– Er du kontrol? spurgte den yngre.

– Ja, svarede jeg, men udlod, at fortælle, at jeg ingen beføjelser havde lige her.

Jeg kunne se på tyvfiskerne, at de udmærket godt vidste, at fredningstiden var gået ind. Men, som alle andre tyvfiskere, så var også disse fyldt med løgn, bortforklaringer og dårlige undskyldninger.

– Jamen, vi har fået lov til at fiske her, af manden oppe på gården, sagde den yngste.

Jeg forklarede om fredningstiderne ved åen.

– Jamen jeg troede, man måtte fiske året rundt? løj den yngste.

– Nej, det ved du jo nok, sagde den gamle. Det er jo ligesom med jagt, der er fredningstider.

– Ja, sagde jeg. I står til en bøde på 2500 kr og bortvisning fra åen – og hvis I har modhage på krogen, så er det 2500 kr oven i hatten.

Tyvfiskerne så ikke ud til at være beriget, med særligt meget gods eller guld – og jeg kunne se beløbsstørrelsen syntes at gøre indtryk.

– Nu kører jeg om lidt, sagde jeg, men hvis der kommer en anden kontrol forbi, tror jeg ikke I går fri.

Tyvfiskerne lovede at pakke stængerne sammen og undlade at fiske mere, med holde sig til dåsebajerne og det varme bål.

Så fortalte de om åen, hvor der efter sigende skulle være godt med laks, og om Karup Å, som de også lige havde besøgt.

– Her i åen, en kilometer fra udløbet i Skjern Å, fangede en gårdmandssøn en stor laks på 23 kilo for fire år siden, fortalte den yngste tyvfisker.

– Ja, der er store laks i den her å, supplerede den gamle.

Så stoppede han sin pibe med noget gammelt enghø, han havde fundet, for tobak havde han ikke fået med på fisketuren.

Den yngste spurgte, om jeg vel ikke havde en cigaret – eller måske en pølse i bilen, som de kunne stege over bålet, nu de ingen fisk fik?

Men, jeg havde hverken cigaretter eller pølser.

Så, forlod jeg dem i troen om, at de ville fortsætte festen uden fiskeri.

Da jeg gik, hørte jeg den ene sige til den anden:

– Det var nu en flink mand.

– Jo, såmænd, svarede den anden.

loading